Smarte vaner i pleje af øjenbrynene. De gyldne regler, du skal kende!

Når du passer godt på de hår, der vokser på øjenbrynene, kan du regne med, at de kvitterer med et flot blankt look, dobbelt tykkelse og en intens farve, der virkelig forbedrer udseendet. Ved du, hvordan man plejer øjenbrynene, hvordan man bedst afpasser faconen efter ansigtet, og hvordan man fremhæver brynene med makeup? Det kan du læse her!
Forestil dig dit ansigt uden øjenbryn. Var det nemt?
Øjenbrynene synes ikke at være specielt vigtige, men i virkeligheden er de et af ansigtets vigtigste elementer. Brynene spiller en stor rolle med hensyn til ansigtets symmetri, og de hjælper os med at udtrykke tusindvis af følelser. Det er umagen værd at pleje dem, definere deres facon korrekt og sørge for, at de har en intens farve. Hvad er den bedste måde at gøre det på? Det bør gøres trin for trin uden at springe nogen af de vigtige handlinger over, der indgår i øjenbrynenes pleje.
Første trin: Hvad skal du spise for at få stærkere bryn?
Smukke og stærke øjenbryn er som regel bryn, der er sunde og velernærede. Derfor er første trin i udviklingen af smarte vaner inden for pleje af øjenbrynene at indtage fødevarer, der er rige på vitaminer og mineraler som A-vitamin, B6-vitamin, E-vitamin, C-vitamin, biotin, zink og silikone. Det er netop disse stoffer, der fremmer hårvæksten. Hvis du fordobler dit indtag af grøntsager og frugt, vil det helt sikkert resultere i smukke øjenbryn. Hvad kan du gøre for at få stærke bryn? Føj gulerødder, persille, bladgrøntsager, nødder, fisk og brune ris til din daglige kost.
Andet trin: Øjenbrynsserum
Desværre er tilførsel af essentielle næringsstoffer indefra ikke nok til at nære brynene. Det er også afgørende at levere næring udefra, for eksempel ved at bruge et professionelt øjenbrynsserum. Du kan selvfølgelig også bruge den populære amerikanske olie eller en hjemmelavet æggemaske til øjenbrynene. Men det er specielt et godt øjenbrynsserum, der rent faktisk forbedrer brynene, fordi den virker regenererende, genoplivende og styrkende på hårets follikler. Desuden fremmer sådanne produkter brynet vækst, så de derved resulterer i tykkere øjenbryn, der gradvist bliver fyldigere og smukkere. Dog skal du, hvis du vil have de bedst mulige resultater med et øjenbrynsserum, huske at bruge det jævnligt, nemlig dagligt ved sengetid. Det er ikke en kompliceret opgave, især ikke i betragtning af, at øjenbrynsserum absorberes hurtigt og leveres med en praktisk børste – resultaterne er umagen værd.
Tredje trin: Hvordan formes brynene og med hvad?
Hvis du lægger mærke til, at brynene vokser og bliver tykkere efter behandling med øjenbrynsserum, kan det hurtigt ske, at det resultat, du står tilbage med, ikke ser så godt ud, som du ville ønske. Du bør ikke bare lade øjenbrynene vokse vildt, du skal definere deres facon og gøre dem flotte ved at plukke dem med en pincet. Der er selvfølgelig også andre måder, du kan vælge at forme brynene på (fx voks, trådning, hårfjerningsapparat), men en pincet er lettest at bruge og giver dig mulighed for at fjerne individuelle hår, der ødelægger brynenes perfekte facon. Fif: prøv at forme brynene, efter du går i brusebad, da den høje temperatur og fugt i badeværelset blødgør folliklerne, så det er lettere at fjerne håret, uden det gør alt for ondt. Det vigtigste er, at du skal definere brynets facon først, inden du begynder at plukke de individuelle hår, så du ikke fjerner for mange.
Til sidst: Intenst farvede bryn ved hjælp af henna
Bør makeup være en del af denne liste over smarte vaner inden for pleje af øjenbrynene? Det bør den selvfølgelig, så længe du bruger naturlig henna – pulveriserede blade af lawsonia inermis, der er fyldt med antioxidanter! Denne meget almindelige henna til brug på øjenbrynene er ikke blot en måde, hvorpå du kan gøre brynene mørkere, såvel som huden, hvor de vokser, men den er også en effektiv metode til pleje af brynene. Ved at bruge henna opnår du fire ting: du gøre brynenes facon mere definerede, du gør den naturlige farve mere intens, du tilfører brynene essentielle næringsstoffer, og du opliver dem. Dette viser, at selv makeup (henna) kan være en del af plejen af øjenbrynene.