Drømmebryn! Få dem i tre enkle trin

Hvordan skaber man perfekte buer på øjenbrynene? Hvordan udfylder man hurtigt brynene for at skabe et fantastisk flot og holdbart resultat? Hvordan plejer man disse småbitte og skrøbelige hår? I dette indlæg kan du finde svarene på disse og mange andre spørgsmål. Få drømmen om flotte bryn til at gå i opfyldelse!

Hvis du bruger makeup, ved du sikkert allerede, at hvert enkelt trin er vigtigt. Påføring af løst pudder før foundation er en kæmpe fejl. Det kan også være problematisk at lægge øjenmakeup efter, du kommer foundation på, da øjenskyggen kan falde ned på kinderne og øjelægge den silkeglatte overflade, du lige har lavet.

Det samme gælder øjenbryn. Hvert enkelt trin er vigtigt, lige fra plejen af brynene til formning og udfyldning.

Flotte, tykke, fyldige… drømmebryn

Der er ikke en enkelt, perfekt øjenbrynsmodel, man bør stile efter. Det er derfor, øjenbrynsskabeloner er en rædsom ide. Brynenes farve, tykkelse, tæthed og længde skal afpasses efter ansigtstypen. Jo rundere ansigt, desto højere buer, så ansigtstrækkene fremhæves.

Der er kun en ting, der gælder for alle. De flotteste bryn er dem, der ser mest naturlige ud, uden overdreven farve eller tegneserieagtig facon. Hvis dine drømmebryn ser naturlige ud, er det bare alletiders.

For det første, pleje af øjenbrynene

Man får ikke dejlige bryn uden den rette pleje, så det første, du har brug for, er at anskaffe enten øjenbrynsserum eller amerikansk olie. Førstnævnte er mest effektiv, men du kan også styrke og nære brynene med en naturlig olie.

Ordentligt plejede (nærede, fugtede, reparerede) bryn er naturligt smukke. Hårsækkene styrkes, så brynene ikke falder ud i store mængder og således bliver tykkere. Der bliver ingen skaldede platter, så du får flottere buede bryn.

Hvordan skal det hjælpe med at fylde brynene? Det er helt enkelt: makeup bliver bare et supplement, ikke en måde at camouflere grimme bryn på.

For det andet, formning af øjenbrynene

Det er ikke en god ide at lade brynene være, som de er. Du skal styre væksten, så de ikke bliver for buskede. Det er en prioritet at forme brynene bedst muligt. Kun velformede bryn ser virkelig flotte ud.

Sådan skaber du bryn med den perfekte facon

  1. Starten af brynene er, hvor linjen skærer igennem den indre øjenkrog parallelt med næsen.
  2. Slutningen af brynene er, is hvor linjen går fra hjørnet ved næsen til den ydre øjenkrog.
  3. Toppen af buen på brynet er, hvor linjen går fra næsen gennem midten af irissen.

Selvfølgelig skal brynene have den rigtige farve og tykkelse. Vi skal også afgøre, om vi vil have en høj eller mindre høj bue. Når vi er klar til at forme brynene, skal plukke de overflødige hår og klippe dem til, der er lidt for vilde. Formning af øjenbrynene kan også gøres af en skønhedsekspert, hvis du er bange for at gøre det helt forkert.

For det tredje, udfyldning af øjenbrynene

Hvis vi glemmer makeuppen, kan vi også glemme alt om drømmebrynene… Uanset hvor smukke dine naturlige bryn er, bør du fremhæve dem med en lille smule makeup: blyant, pudder eller pomade. Hvordan fylder man brynene på den rigtige måde?

Det er ikke kompliceret. Farven på kosmetikken bør ligge så tæt som muligt på hårfarven. Undersiden af brynet skal være mørkest. Jo højere du går, når du fylder ud, jo lysere bør farven blive, så sørg for at lave en blid overgang, også mellem overkanten af brynet og huden. Sørg for at omridset ikke bliver for skarpt.

Det er det hele. Tag nu bare de tre trin, der står mellem dig og dine underskønne øjenbryn!